FDM Forsikring overgår til Tryg Forsikring pr. 1. januar 2018

FDM har valgt, at FDM Forsikring skal varetages af Tryg Forsikring pr. 1. januar 2018.

Har du ikke forsikringer i FDM Forsikring, men ønsker at købe det, skal du kontakte Tryg Forsikring på 44 20 24 00.

Vi sender forsikringsoverblik ud fra den 6. oktober 2016

Forsikringsoverblik 2016

Dit forsikringsoverblik viser, hvilke private forsikringer du har, deres aktuelle priser og betalingsoplysninger.

Har du spørgsmål til dit forsikringsoverblik, kan du måske finde svar på dem under oftestillede spørgsmål nedenfor

Har du brug for at se flere detaljer om dækninger, forsikringssummer mv., kan du finde dem på Mit FDM Forsikring eller FDM Forsikring app.

Ofte stillede spørgsmål

Jeg har fået mit forsikringsoverblik i e-Boks, men det ser underligt ud og er ulæseligt. Hvorfor og hvad kan jeg gøre?

Hvis du bruger Internet Explorer version 11 og ikke har den nyeste version af programmet, bliver forsikringsoverblikket ikke vist ordentligt. Du kan derfor enten opdatere din Internet Explorer til den nyeste version eller bruge et andet browserprogram fx Firefox eller Chrome.

Du kan også altid logge ind på Mit FDM Forsikring og se forsikringsoverblikket i dit Medlemsarkiv.

Kan jeg få mit forsikringsoverblik i e-Boks?

Ja, du kan tilmelde dig direkte via e-Boks

Hvorfor mangler der forsikringer på mit forsikringsoverblik?

Der kan være flere årsager til, at der er forsikringer, som ikke er med på dit forsikringsoverblik. Fx:

  • Hvis du har tegnet nye forsikringer efter den dato, hvor forsikringsoverblikket blev skrevet ud. Datoen står øverst på siden.
  • Hvis der er tegnet private forsikringer i din ægtefælles/samlevers navn, vil I modtage hver jeres forsikringsoverblik.
  • Hvis du har tegnet erhvervsforsikringer, fremgår de ikke. Forsikringsoverblikket indeholder dine private forsikringer.

Hvorfor er der forsikringer på mit forsikringsoverblik, som jeg ikke længere har?

Forsikringer, som du har fået slettet efter den dato, hvor forsikringsoverblikket blev skrevet ud, vil fremgå. Datoen står øverst på siden.

Du kan se alle dine aktuelle forsikringer på Mit FDM Forsikring eller FDM Forsikring app.

Kan jeg få et nyt forsikringsoverblik?

Nej, men du kan se alle dine aktuelle forsikringer og alle detaljer om dækninger, forsikringssummer mv. på Mit FDM Forsikring eller FDM Forsikring app.

Er priserne uændrede i 2017?

Prisen på din forsikring følger den generelle prisudvikling. Det betyder, at prisen i 2017 indeksreguleres (stiger) med 1,80 %.

Forsikringsoverblikket indeholder oplysning om aktuel pris pr. den dato, der står øverst på siden. Har du forsikringer med forfaldsdato 1. oktober, 1. november eller 1. december, skal du være opmærksom på, at aktuel pris er uden indeksregulering for 2016 på 1,35 %.

Prisstigninger, som er varslet særskilt, og som ikke er trådt i kraft endnu, er ikke med i oplysningerne om aktuel pris.

Hvorfor er der forskel på aktuel ratepris på forsikringsoverblikket, og det jeg har betalt/skal betale?

Prisoplysningerne på forsikringsoverblikket er inklusive alle offentlige afgifter, men uden opkrævningsgebyr (6 eller 30 kr.). Alle afgifter og gebyrer fremgår af din betalingsoversigt eller dit indbetalingskort.

Har du forsikringer med forfaldsdato 1. oktober, 1. november eller 1. december, skal du være opmærksom på, at aktuel pris er uden indeksregulering for 2016 på 1,35 %.

Prisstigninger, som er varslet særskilt, og som ikke er trådt i kraft endnu, er ikke med i oplysningerne om aktuel pris.

Kan jeg selv ændre mine forsikringer?

Ja, der er flere ting, du selv kan ændre via Mit FDM Forsikring. Klik på din forsikring og på Ændre/beregn police i menuen til venstre.

Her kan du foretage dine ændringer og se den nye pris. Hvis du bekræfter ændringerne på knappen Videre, vil du i løbet af få dage modtage en ny police.

Hvordan ændrer jeg betalingstermin?

Det kan du gøre via  Mit FDM Forsikring. Klik på din forsikring og på Ændre/beregn police i menuen til venstre.

I boksen Betalingsforhold vælger du den betalingstermin, du ønsker. Bekræft din ændring på knappen Videre. Du vil i løbet af få dage modtage en ny police.

Hvordan udvider jeg min indboforsikring med IndboPLUS?

Du kan selv udvide din indboforsikring via  Mit FDM Forsikring. Klik på din forsikring og på Ændre/beregn police i menuen til venstre. I boksen Dækninger vælger du Ja i IndboPLUS.

Klik på Beregn og se din nye pris. Bekræft din ændring på knappen Videre. Du vil i løbet af få dage modtage en ny police.

Hvordan udvider jeg min indboforsikring med Rejseforsikring Verden?

Du kan selv udvide din indboforsikring via  Mit FDM Forsikring. Klik på din forsikring og på Ændre/beregn police i menuen til venstre. I boksen Dækninger vælger du Ja i Rejseforsikring m/afbestilling.

Klik på Beregn og se din nye pris. Bekræft din ændring på knappen Videre. Du vil i løbet af få dage modtage en ny police.

Hvordan køber jeg en ulykkesforsikring?

På hjemmesiden under Ulykkesforsikring kan du beregne og bestille en ulykkesforsikring.

Hvordan køber jeg en indboforsikring?

Du kan beregne og bestille via hjemmesiden under Indboforsikring.

I anbefaler, at jeg køber en indboforsikring, men på mit forsikringsoverblik står der, at jeg har indbosum. Hvorfor det?

Den indbosum, der står oplyst på dit forsikringsoverblik, hører ikke til en indboforsikring, men enten en sommerhus- eller husforsikring.

Kan min ægtefælle/samlever få adgang til mine forsikringer eller omvendt?

Ja, på Mit FDM Forsikring kan du eller din ægtefælle/samlever give fuldmagt til, at I kan se og ændre hinandens forsikringer. Du kan også give en anden person fuldmagt til at se og ændre dine forsikringer.

Læs mere om fuldmagt på Mit FDM Forsikring.

Jeg har tyverialarm. Hvordan får jeg rabat på min indboforsikring?

For at få rabat på din indboforsikring skal din tyverialarm være tilkoblet en godkendt alarmcentral. Se liste over godkendte alarmcentraler.

Har du en tyverialarm, der er tilkoblet en godkendt alarmcentral, skal du tilføje den på din indboforsikring på Mit FDM Forsikring.

Klik på din forsikring og på Ændre/beregn police i menuen til venstre. I boksen Rabat vælger du Ja i tyverialarm, og hvilken alarmcentral den er tilkoblet. Klik på Beregn og se din nye pris. Bekræft din ændring på knappen Videre. Du vil i løbet af få dage modtage en ny police.

Skal du have penge retur, vil beløbet blive overført til din NemKonto eller modregnet din næste betaling.

Kurv: [ ]