FDM Forsikring overgår til Tryg Forsikring pr. 1. januar 2018

FDM har valgt, at FDM Forsikring skal varetages af Tryg Forsikring pr. 1. januar 2018.

Har du ikke forsikringer i FDM Forsikring, men ønsker at købe det, skal du kontakte Tryg Forsikring på 44 20 24 00.

Kundetilfredshedsundersøgelse 2016

LB Forsikrings fire forsikringsgrupper får igen flotte placeringer.

Lærerstandens Brandforsikring ligger igen i år højt og får en flot andenplads, og vi er dermed fortsat blandt de forsikringsselskaber, der har de mest tilfredse kunder i forsikringsbranchen på privatmarkedet.

Bauta Forsikring ligger på et flot tredjeplads og FDM Forsikring og Runa Forsikring ligger også pænt over gennemsnittet for branchen.

”Vi gør rigtig meget ud af vores medlemsservice og arbejder hele tiden for, at vores produkter er de bedste – også prismæssigt. Samtidig strækker vi os langt i skadebehandlingen, hvor vi altid leder efter dækningsmuligheder og prøver at imødekomme vores medlemmer bedst muligt. Endelig deler vi vores overskud med medlemmerne, og samlet set tror jeg, at det er væsentlige faktorer for, at vi opnår denne høje medlemstilfredshed", siger Anne Mette Toftegaard, administrerende direktør i LB Forsikring.

Om EPSI
EPSI er en europæisk organisation, der udfører uafhængige og regelmæssige målinger af kundetilfredshed og kvalitet i forskellige brancher og lande.

EPSIs arbejde begyndte i midten af 90'erne som et forskningsprojekt mellem flere europæiske handelshøjskoler og andre akademiske institutioner.

Baseret på resultaterne af en undersøgelse iværksat af Europa-Kommissionen i 1998-1999, blev initiativet lanceret officielt i 2001 under navnet EPSI (Extended Performance Satisfaction Index). Danmark har gennemført målingerne siden 1999.

Kurv: [ ]