FDM Forsikring overgår til Tryg Forsikring pr. 1. januar 2018

FDM har valgt, at FDM Forsikring skal varetages af Tryg Forsikring pr. 1. januar 2018.

Har du ikke forsikringer i FDM Forsikring, men ønsker at købe det, skal du kontakte Tryg Forsikring på 44 20 24 00.

Det grønne kort

Det grønne kort beviser, at dit køretøj er ansvarsforsikret og gælder 1 år ad gangen.

Du har kun brug for det grønne kort, hvis du rejser til de tidligere østlande og visse lande uden for Europa.

Hvordan får jeg det grønne kort

Du bestiller det grønne kort på Mit FDM Forsikring. Husk at bestille kortet i god tid.

Pr. 1/1-16 skal du have det grønne kort med til følgende lande
Albanien, Marokko, Aserbajdsjan, Moldavien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Hviderusland, Rusland, Iran, Tunesien, Israel, Tyrkiet, Makedonien, Ukraine

Kosovo accepterer ikke det grønne kort
Vær opmærksom på, at myndighederne i Kosovo ikke accepterer det grønne kort. Det er vigtigt, at du køber en ansvarsforsikring ved grænsen – ellers kan du risikere at blive tilbageholdt i forbindelse med et færdselsuheld.

Opstår der problemer, fordi du ikke har dit grønne kort med, kan du ringe til SOS International på +45 70 10 50 52.
Kurv: [ ]