FDM Forsikring overgår til Tryg Forsikring pr. 1. januar 2018

FDM har valgt, at FDM Forsikring skal varetages af Tryg Forsikring pr. 1. januar 2018.

Har du ikke forsikringer i FDM Forsikring, men ønsker at købe det, skal du kontakte Tryg Forsikring på 44 20 24 00.

Skjulte installationer i dit hus

Det er en god idé at få et overblik over skjulte konstruktioner og installationer i dit hus, da de kan være årsag til dyre og komplekse skader. Du bør have overblik over alle konstruktioner, du ikke kan se med det blotte øje, da der også kan opstå utætheder i elinstallationer, rør, brønde, kloakker mv.

Problemet med skjulte installationer er, at det kan være svært at opdage utætheder og mindre skader, og at de ofte først bliver synlige, når problemet har udviklet sig til alvorlige skader.

Sådan får du styr på de skjulte installationer
Det er en god idé at finde tegningerne over dit hus, da det kan vise noget om materialer og steder, og også hvor gamle installationerne er, så du kan vurdere, om der er risiko for, at de bliver utætte eller lignende inden for de næste år.

Tegn på at der er problemer med dine installationer
Hvis du fx skal fylde vand på husets varmeinstallation hyppigere end forventet, kan det være tegn på, at der er en utæthed eller noget andet galt. Hold gerne øje med skjolder på vægge og gulve.

Hvilke skader opstår i de skjulte installationer?
Fugtskader og utætte vand- og varmerør er dem der sker hyppigst, og det er også de dyreste at udbedre, da følgeskaderne ofte er meget omfattende. De fleste vand- og varmerør har en begrænset levetid på 30-40 år.

Skal du undersøge eller reparere dine rør, er det en god idé at bruge en metaldetektor, inden du borer, så du ved, hvor der løber rør, og du på den måde undgår at ramme og ødelægge et rør. Det er særlig aktuelt i køkken og badeværelse. Kontakt evt. en vvs-tekniker, hvis du er usikker på, om der er noget galt.

Brandskader på grund af gamle og ulovlige elinstallationer er de farligste, og du bør skifte ledninger, kontakter, stik og samlinger, der er over 40-60 år. Nye og lovlige elinstallationer er ikke farlige, men da installationerne i dag skjules i vægge og på lofter, kan det give problemer for senere ejere af huset, da de ikke ved, hvor el-ledningerne er placeret.

Årsager til problemer i skjulte installationer
Nogle installationer er særligt udsatte for nedbrud og giver større problemer end andre, du bør fx også have styr på, hvilke materialer de er lavet af, så du ikke får uventede overraskelser. De vigtigste grunde, til at der kan opstå problemer i de skjulte installationer, er:

  • Forkert opbygning eller forkerte materialer. Fx kan forskellige materialer, der er bygget sammen, give problemer, da de kan have en skadelig virkning på hinanden. Eller rør kan være lagt med et forkert fald.
  • Manglende reparation og vedligeholdelse af bygningsdele. Hvis der fx er revner eller fuger i fliser på badeværelset, kan der trænge vand ind til rørene, så de tærer og ruster.
  • Forældede byggemetoder og materialer. For år tilbage brugte man fx stof på el-ledninger og brønde af beton, som kun har en levetid på ca. 50 år. Og man isolerede ikke vand- og varmerør, som man gør nu.
  • Nye byggemetoder og trends. Fordi man i dag, bygger rør, elinstallationer mv. ind i gulve og vægge, er det sværere at vedligeholde dem og reparere dem.

Sådan dækker vores husforsikring skader på grund af skjulte installationer

  • Alle utætheder der opstår i bygningens skjulte rør og kabler, og skader der breder sig derfra. Ved skjulte rør forstås rør skjult i vægge, skunkrum, krybekældre, under gulv eller indstøbt i gulv
  • Udgifter til at opspore utætheder dækkes, når sporingen er aftalt med os på forhånd
  • Skader konstateret og anmeldt i forsikringstiden
  • Skader der anmeldes indtil 6 måneder efter forsikringens ophør, medmindre anden forsikring er købt

Andre dækninger på husforsikringen
Husforsikringen dækker også skader på grund af stikledninger og mange andre skadeårsager, der kan opstå på dit hus. Når du køber basis-husforsikringen vælger du, hvilke dækninger du vil have.

Udvider du husforsikringen med Hus PLUS får du dækning for flere skadeårsager og flere ting, og du får bedre erstatning.

OBS: Du får 25% rabat på din rørskadedækning, hvis du installerer en vandalarm, der udløser alarm hos vandværk eller kraftvarmeværk.

Læs om husforsikringen og beregn pris

Oktober 2016

Kurv: [ ]